Wide Open - Laxfiskeskolan

Følg deltagerne på laksefiskeskolen i Stjørdalselven, når de undervises i overhåndskast med tohåndsfluestang og introduceres til moderne speycast trin for trin. Kig med over skulderen, når de lærer at “læse” vandet, vælger den rette flue og får demonstreret den bedste fisketeknik.

Se deltagernes glæde, når der landes laks – og oplev skuffelsen, når den eftertragtede laks mistes! Filmen er en nydelse at se for enhver lystfisker, der holder af laksefiskeri, men først og fremmest lærer du en hel masse om laksefluefiskeri af denne film.

Filmens hovedperson og læremester på Laksefiskeskolen er den kendte og meget dygtige dansk/svenske fluefisker Jan Daugaard.