Wide Open - Sølvlaks i Canada

Der er 5 arter Stillehavslaks, og sølvlaksen er en af de mest spændende udfordringer for laksefiskeren.

Følg med til et af verdens allerbedste områder for store sølvlaks – eller coho, som de hedder her i British Columbia i Canada.

Vi er på Vancouver Island i november måned, hvor sølvlaksene stiger op i elvene for at gyde. De bomstærke fisk er en virkelig udfordring på let flue- og spinneudstyr. Foruden sølvlaks oplever vi også vilde fiske-situationer med stor bækørred og masser af chumlaks. Vancouver Island er et betagende natur- område, der er en drøm for enhver lyst- fisker.